Om os
Vi er en familie på to, vores dejlige børn er så store at de er flyttet hjemme fra. Bjarne min mand arbejder inden for DSB. Så er der mig Jane, der blev udlært som hundefrisør i 1975 og blev udlært inden for hjemmeplejen i 1996. Arbejder stadig med begge fag i dag. I min fritid er jeg hundeinstruktør (har lige en lille pause, da mine egne lige skal i skole), har en del adfærdskurser om hunde. Underviser på skoler i barn og hund, har Olivia og Chico med. Der skal noget af en psyke til, når der kommer 50 børn og vil hilse på. Men det tager de rigtig pænt, de elsker børn. Som noget nyt, er vi begyndt at besøge plejehjem, det er en stor succes.
Vi bor på et nedlagt landbrug i Nordjylland, hvor vi har lidt dyr, som er vores store interesse.
Vores hunde bor inde i huset, ikke i stalde eller løbegårde. De er hvor vi er, rigtige hyggehunde. Det vil sige de er vant til mennesker og alle de dagligdags lyde i huset.
Fik min første Keeshond i januar 1976, fra Fyn, Thyrholms Filia. Det har jeg aldrig fortrudt, bedre kammerat kan man ikke ønske sig. Hvis man er ked af det, kan den mærke det og vil gøre alt, for at få en i godt humør igen. Kredser omkring en. Når man så kikker på det smukke hoved, som altid smiler, så kan man kun blive i godt humør. Ikke så sært at keeshonden er blevet omtalt som ”den smilende hollænder”.
Det er en god familiehund, elsker sin familie, vil gøre alt, for at gøre dem tilpas. Som vagthund er den også kanon, den er god til at passe på. Børnevenlig, kommer an på hvad det indebærer. For det er de fleste hunde vel, hvis børnene lære at omgås dem, med respekt. Så, ja de er børnevenlige. Man skal bare ikke lade børn og hunde lege sammen uden opsyn. Det er bedst man ser hvad der sker.
Det er også dejligt, at den ikke har så meget jagtinstinkt, derfor er det nemt at få den til at omgås mange forskellige dyr.
Den har en pragtfuld pels, som er selvrensende, lugter ikke af hund, når den er våd, har en mere sødlig lugt. Det er også meget praktisk, at halen ligger på ryggen, så er man fri for at kaffekopperne vælter ned fra bordet J
Jeg fik mit første kuld i 1980, der kom kun to hvalpe Asterix og Ardiles. Beholdte Ardiles selv, og vi var uadskillelige, vi var til mange lydighedskonkurrencer i DKK`s program og udstillinger. Han bestod kl. I og II han var den første Kees i kl. III. Alle mine hunde har gået til lydighed, de fleste har bestået kl. I eller kl. II. En af mine tæver Keisha har været til DM i kl. I. De elsker at arbejde og de er utrolig intelligente, er også rigtig gode til agility, det har vi også prøvet. De er gode til alt form for hundesport, en fantastisk race at arbejde med.
En del af mine hvalpekøber har gået til lydighed i DCH, hvor de har bestået C og B.
Fik mit Kennel navn i 1983. Har lavet 16 kuld, A til O + Surprise kuldet, det er blevet til 73 hvalpe.
Jeg har ikke noget tilbage af mit gamle avl. Har købt 5 importer fra 2006 – til 2009. Lovede mig selv, at når jeg havde 25 års jubilæum som opdrætter, skulle jeg have en voksen han hund, som havde vundet en hel del i udlandet. Det fik jeg, min dejlige dreng fra Lohamra`s kennel . Men ca. et halv år efter, købte jeg to dejlige piger fra Leguns kennel og endnu en pige fra Lohamra, sidste skud på stammen blev en pige fra Arctic kennel. Det er min nye stamme, som jeg forventer mig meget af. Det er nogle dejlige hunde, de er smukke, har et fantastisk temperament, alle er heldigvis sunde og raske.